Forældre
Som forældre har I meget stor betydning for jeres børns uddannelsesvalg. Der er mange muligheder at vælge blandt og valget er svært for mange - her kan vi være en hjælp.
Vi er et professionelt, uafhængigt vejledningscenter, som har til opgave at vejlede unge mennesker i Fredericia og Middelfart Kommuner om uddannelses- og erhvervsvalget. Vi starter vejledningsprocessen op i slutningen af 7. klasse og følger de unge med et tilbud om vejledning frem til de har gennemført en ungdomsuddannelse, dog kun til de fylder 25 år.
Uddannelsesparathed
Siden 1. januar 2011 skal alle unge, som afslutter 9. eller 10. klasse og søger ind på en ungdomsuddannelse, have vurdret om de er uddannelsesparate. Det er os, som laver den vurdering. Det gør vi i samarbejde med skolen og med jer. Formålet med vurderingen er ikke at forhindre den unge i at komme i gang med uddannelse, tværtimod. Formålet er, at de unge kommer i gang med en uddannelse, som de har forudsætnigerne for at gennemføre. Ligeledes er formålet, at de unge, som ikke er uddannelsesparate får et tilbud, sådan at de kan blive parate til uddannelse.
Aktivpligten for de 15-17årige og uddannelsesplanen
Alle 15-17årige har fået pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet (aktivpligten). Det skal fremgå af den unges uddannelsesplan, hvordan de opfylder pligten. Det er vores opgave at følge op på, om alle unge overholder denne pligt. I helt særlige tilfælde kan en ung fritages for pligten. Hvis en ung og forældrene ikke vil samarbejde om at opfylde pligten, så kan kommunen vælge at stoppe udbetalingen af ungeydelsen - det vi i daglig tale kalder "børnepenge".
Differentieret vejledning og eVejledning
Vores indsats skal være målrettet den gruppe af unge, som har de største behov for vejledning. Derfor er det kommet et nyt vejledningstilbud, kaldet eVejledning, som er for de unge, som har et almindeligt vejledningsbehov. Her kan forældre og unge få vejledning via SMS, telefon, mail og chat. E-vejledningen har åben alle dage og weekender i I kan finde dem på www.eVejledning.dk
Find den unges vejleder
Hvis du som forældre er i tvivl om, hvem der er dit barns vejleder, så tryk HER
Links
Erhvervsuddannelser
Social og sundhedsskolen i Fredericia
Social og sundhedsskolen på Fyn
Gymnasiale uddannelser
Produktionsskoler
VUC´er
UU Lillebælt
Treldevej 193
7000 Fredericia
EAN nr 5798006452705
Telefon 7211 3461
Send email

